Tag en rundtur og kik på dine kollegers kaffekrus. De afslører meget om personen, mener en tysk sociolog.

Har du tænkt over, hvilken kaffekop du bruger på arbejde? Ellers skulle du måske gøre det, for koppen, kruset eller papbægeret fortæller ganske meget om, hvem du er, fortæller sociologen Bernd Vonhoff fra Hamburg-firmaet “FSV Management- und IT-Beratung” i følge Jyllands-Posten. Han drikker selv kaffe af en kop med firmalogo.

Står dit eget navn på kaffekoppen er du ifølge Bernd Vonhoff en dårlig holdspiller: denne kop tilhører mig, og jeg vil ikke dele med andre.

Omvendt hvis du har et billede af familien på koppen: så er din familie vigtigere end dit arbejde. Men det bør din arbejdsgiver ikke være ked af. Du er nemlig indstillet på at gøre dit arbejde godt for at kunne passe på familien.

Det samme er tilfældet, hvis du har et krus med dit favoritholds logo. Så er du opfyldt af en “vi” følelse, der både gælder din klub, men også dine arbejdskolleger. Du er sandsynligvis behagelig og nem at arbejde sammen med.

Krusenes signaler

Men har dit krus et logo fra dit uddannelsessted, er du på vagt over for kritik fra kolleger eller chefer. “Se her, så dårlig kan jeg ikke være. Jeg har en god uddannelse,” lyder signalet fra kruset.

Har du svært ved at finde din plads i hierarkiet, kan du jo altid forsøge med en kop med påskriften “The Boss.” Et metalkrus fortæller, at du er en overlever, der måske bruger ferierne på udendørs aktiviteter.

Hvis du også bruger underkop, bordskåner eller brik under koppen er du et ordensmenneske, der ikke vil have kafferande på skrivebordet.

Porcelæn eller pap

Drikker du din kaffe af en dyr porcelænskop fortæller du, at du egentlig ikke behøver at gå på arbejde for pengenes skyld. Men et eller anden skal du jo lave for at få tiden til at gå.

Et papbæger skulle ifølge Bernd Vonhoff være udtryk for, at du har frygtelig travlt og slet ikke har tid til selv at lave kaffe.

Et kaffekrus i størrelse XXXL signalerer, at du har behov for at stive dig selv af. Det kan måske skyldes økonomiske problemer.

Kilde: Artiklen er publiceret af DR Penge d. 8. april 2008